Sandkasseterapi
Sandkasseterapi – som også kaldes sandleg eller sandplay – er en speciel form for psykoterapi, som praktiseres af en lille fok sandlegsterapeuter i Danmark. Jeg foretrækker at kalde det sandkasseterapi.
I mit terapilokale står der 2 sandkasser – en våd og en tør – og der står mange hundrede figurer på en reol. Figurerne illustrerer eller symboliserer alle livets faser og områder: Mennesker – børn og voksne. Huse. Vilde dyr. Tamme dyr. Fugle og fisk. Krybdyr. Planter og træer. Fantasifigurer. Eventyrfigurer. Grimme ting. Smukke ting. Religiøse symboler. Mytiske symboler. Sten, blomster, strandskaller, stjerner, sol og måne osv.
Med disse figurer laver man billeder i sandet. Nogle børn fortæller en masse, mens de arbejder, andre er stille og helt opslugt af processen. At arbejde terapeutisk i sandkassen har vist sig at være en rigtig god metode for mange mennesker. Børn har stor glæde af sandkassen, fordi børn har let adgang til deres indre billeder og har lettere ved at udtrykke sig i leg end i samtale.
En del voksne har glæde af sandkassen, fordi arbejdet i sandet med figurerne går ”udenom” voksnes rationelle, intellektuelle analyser, fortolkninger og forklaringer. Nogle voksne vil gerne snakke sig væk fra hvad som helst i psykoterapi – men i sandkassen er der ingen ord! Kun et billede af, hvad der foregår indeni.
Sandkasseterapi foregår på den måde, at barnet eller den voksne vælger sandkasse og tager en lille kurv, og går i gang med at samle figurer. Fingre og øjne bestemmer, hvad der skal i kurven. Det hænder også, at der laves et sandkassebillede om en bestemt problemstilling. Jeg står på den modsatte side af sandkassen og tager noter om forløbet. Når billedet er færdigt, snakker vi lidt om, hvad vi ser i sandkassen. Barnet eller den voksne fortæller, hvad billedet viser, og jeg spørger ind til det, jeg har set undervejs og til det færdige resultat.
Når sessionen er forbi, bliver der taget et fotografi, som klienten får næste gang. Billedet er i A4 format, og jeg anbefaler, at billederne sættes ind i en mappe i klare plastlommer. Når billedet udleveres, starter vi sessionen med at snakke om billedet, inden næste sandkassebillede bliver lavet.
Når børn arbejder i sandkassen, kan den voksne ledsager sidde bag reolen og få sig en kop kaffe, mens billedet bliver lavet. Som regel vil barnet meget gerne vise sit billede frem, når det er færdigt. Hvis barnet ikke ønsker, at den voksne er bag reolen, serveres kaffen i mit køkken, eller den voksne går ud i haven eller i Brugsen i ventetiden.
Sandkassen er velegnet til mange forskellige problemer hos børn. F.eks. hvis far og mor er blevet skilt eller en i familien er død. Hvis barnet er adopteret, og der opstår vanskeligheder i barnets liv i børnehave, skole eller i relationerne til andre mennesker. Hvis barnet har oplevet vold mod sig selv eller mod familiemedlemmer. Hvis barnet har været udsat for sexuelle overgreb. Hvis barnet er for tidlig født. Hvis barnet er flygtet fra et andet land og der er f.eks. er torturtraumer i familien. Hvis barnet har et fysisk handicap. Eller hvis barnet lider af ufrivillig vandladning eller afføring. Og så er der de vanskeligheder, som børn kan opleve: skoleproblemer, mobning, angst for mørke, hovedpine af psykiske årsager, spiseproblemer, utryghed, fødsel af ny søskende osv.
Der er ikke noget bestemt antal sandkasser, der ”skal” laves. Voksne supplerer ofte samtaleterapi med en række arbejder i sandet. Børn laver som oftest en hel serie sandkasser. Det er meget individuelt. Ved starten af et forløb, aftales det evt. med forældre eller andre ledsagere, f.eks. pædagog, hvor mange gange barnet skal have mulighed for at komme i sandkassen som et minimum. Der evalueres undervejs, og forløbet kan blive kortere eller længere, afhængigt af, hvordan processen forløber. Når Social -forvaltningen er involveret, bliver der f.eks. givet en bevilling på 10 gange, hvorpå der bliver evalueret, evt. med henblik på fornyet bevilling. Jeg har for tiden flere børn, der har været i sandkassen 1 gang om ugen eller hver 14. dag i over et år.
Metoden stammer fra Schweiz, hvor en af C.G. Jungs elever – Dora Kalf – har udviklet den. Der findes en tilsvarende metode, som stammer fra USA. Jeg har fået min uddannelse i sandkasseterapi hos analytisk psykolog Lisbet Myers Zacho.
Det er ikke sjældent, at jeg i forbindelse med børns vanskeligheder spørger ind til barnets spisevaner. Det har nemlig vist sig, at nogle af de børn, jeg har haft i sandkasseterapi, havde nogle vanskeligheder, der stammede fra forkerte spisevaner: for meget hvidt brød, slik, cola – men svingende blodsukker, uro, raserianfald og irritabilitet til følge. Når kosten blev forbedret, forsvandt problemerne, og barnet havde således ikke brug for sandkasseterapi længere.
Sandkasseterapi tilbydes børn fra 5-7 års alderen og til voksne.
Du kan se flere billeder her
Email: Undervisning@jyttehammer.dk