Psykoterapi

Terapi betyder: ”Behandling af patienter med psykiske eller fysiske problemer for at fjerne eller mindske problemerne eller de forstyrrelser, som de forårsager. Psykoterapi er behandling ad psykologisk vej af forskellige fysiske eller psykologiske forstyrrelser eller gener.”  Sådan står der kort i psykologisk-pædagogisk ordbog.

Psykoterapi er psykisk behandling, og i Danmark har der efterhånden udviklet sig en ”jungle” af forskellige behandlingsformer og uddannelser. Det er muligt at kalde sig psykoterapeut uden at have en egentlig uddannelse. Det er derfor vigtigt at undersøge nærmere, hvilken uddannelse et menneske, der kalder sig psykoterapeut, har. Uddannede psykoterapeuter har en forening, der stille strenge faglige og uddannelsesmæssige krav til medlemmerne. Foreningens navn er Psykoterapeut Foreningen, og på foreningens hjemmeside kan kravene til uddannede psykoterapeuter studeres nærmere. Det samme kan de krav, som staten siden foråret 2005 stiller til psykoterapeut -uddannelserne. Kravene omfatter bl.a. en grunduddannelse som f.eks. socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog eller lignende af mindst 3 års varighed, en psykoterapeutuddannelse på mindst 4 år med egenterapi og supervision, og et praksisarbejde med psykoterapi i mindst 2 år.

Det vigtigt at sikre sig, at man har tillid til den person, man vælger som psykoterapeut, og at ”kemien er i orden”. Det er altid en god ide at besøge en psykoterapeut en gang, inden man tager stilling til, om det skal være ham eller hende, man vælger at gå i psyko- terapi hos. Og så er det altid i orden at stoppe et terapiforløb, hvis der undervejs opstår mistillid eller utryghed.

Der er mange formål med at gå i psykoterapi. Nogle mennesker vælger at finde en psykoterapeut, fordi de ønsker at arbejde med sig selv og deres egen personlige udvikling, uden at der egentlig er ”noget i vejen”. Dette gælder bl.a. mennesker, der gerne selv vil være psykoterapeut, men også mange andre, som blot vil leve et mere levende og autentisk liv, uden alt for mange uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og bindinger til andre mennesker – f.eks. forældre eller partnere. Andre mennesker går i terapi, fordi de har været ude for oplevelser i deres liv – som barn eller voksen – som på forskellige måder gør deres liv her og nu besværligt og tungt. Atter andre går i terapi, fordi de har været eller er i et sygdomsforløb, har været ude for en ulykke eller et overgreb, som de har brug for at bearbejde. Og så er der mennesker, der vælger at komme hos en psykoterapeut, fordi deres parforhold er gået i kludder – eller fordi deres familie har vanskeligheder pga problemer hos et barn, arbejdsløshed, misbrugs- problemer eller sexuelle problemer. Uanset hvad årsagen er, kan det at gå i psykoterapi hjælpe et menneske med at få et bedre liv. Forudsætningen er, at den der søger hjælp, er indstillet på at arbejde med sine problemer. Psykoterapeuten er en hjælper. Han eller hun kan ikke ”fjerne” problemerne fra mennesker. At gå i psykoterapi kræver at både klienten og terapeuten arbejder – og at klienten tager ansvar for sin del af arbejdet.

I løbet af årene har jeg lært, at effekten af psykoterapi – og kvalite- ten af terapien – afhænger meget af, hvem psykoterapeuten er som person og terapeut. Det er altså ikke alene et spørgsmål om, hvor man har uddannet sig, og hvem man selv har haft som træne- re og terapeuter. Væsentlige faktorer for at blive en god terapeut er, hvilket menneskesyn man har – hvilke faglige og personlige værdier man har, og hvor godt man kender sig selv og sine egne personlige problemstillinger. God terapi handler bl.a. om rumme- lighed, indføling, tålmodighed, kærlighed til andre mennesker, og om at sætte klienten i centrum. Psykoterapeuten har tavsheds- pligt.

Min uddannelsesbaggrund

Min vej til psykoterapien har været lang og snørklet. Jeg startede som socialrådgiver, blev interesseret i menneskets psykologi og psykologiske reaktioner og vores måder at forholde os til verden og hinanden på. Under min ansættelse som teori- og metodelærer på Den Sociale Højskole i København gik jeg i gang med et uddannelsesforløb, som forhåbentlig vil fortsætte, så længe jeg arbejder med mennesker.

Jeg har adskillige langvarige efter- og videreuddannelser i først gestaltterapi – derefter krop-gestaltterapi. Så fulgte en lang årrække, hvor jeg uddannede mig i analytisk psykologi – og til sidst tog jeg en ud- dannelse i sandkasseterapi eller sandplay, som det også hedder. Uddannelsesforløbene er foregået over et eller flere år, hvor jeg har deltaget i kurser af  ca. 1 uges varighed 1 gang i kvartalet, suppleret med studiegrupper og træning. Et led i uddannelserne var, at jeg selv gik i terapi, både alene og sammen med mine medkursister. Desuden fik vi supervision under uddannelsen i forbindelse med klientarbejdet. Jeg startede mit uddannelsesforløb til psykoterapeut i 1981-82 – og vender til stadighed tilbage for at få opdateret min faglighed. Terapi med børn er et kapitel for sig selv. Hvis du er interesseret i at læse om, hvad jeg kan tilbyde børn, kan du gå til afsnittet om sandkasseterapi.

Psykoterapi hos mig

I mit terapirum er det muligt at bruge samtalen som redskab. Det betyder, at jeg via samtalen hjælper med at komme ind til, hvad det er du gerne vil arbejde med. Jeg spørger ind – du bliver trænet i at finde ind til dine tanker, reaktioner, følelser. Desuden er der mulighed for, at du kan arbejde med dine drømme, med livsfortælling, tegning og maling, skrivning og sandkasseterapi (sandplay/sandleg). Jeg finder det vigtigt, at vi mødes første gang med det formål, at både du og jeg finder ud af, om vi begge har lyst og mod på at gå i gang sammen. Kemien skal være i orden. Hvis besøget ender med et ja, laver vi en aftale om, hvad det er du skal arbejde med her hos mig, og evt. også hvor længe, det skal vare. Aftalen (kontrakten) kan ændres hen ad vejen. Jeg vil gerne evaluere arbejdet undervejs, sådan at både du og jeg får mulighed for at sige noget til hinanden om, hvordan vi hver især synes terapien skrider frem. I princippet kan du gå i psykoterapi i årevis – men du har også mulighed for at arbejde med et konkret problem i en kort periode. Hvor tit vi skal mødes, aftaler vi i starten – og tidsrummet mellem terapitimerne kan ændres efterhånden.

Det er ofte sådan, at mennesker kommer her en gang om ugen i starten, for så at ændre det til en gang hver 14. dag eller hver 3. uge på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at komme her både fra morgenstunden – midt på dagen – og om aftenen. Det afhænger af dit arbejde og dit familieliv. Og så afhænger det selv- følgelig også af mine andre aftaler. Jeg træffes bedst pr. e-mail og telefon. Og der er telefonsvarer på, hvis jeg er optaget.

Psykoterapeuter har ikke en aftale med sygesikringen. Det betyder, at de allerfleste klienter selv betaler for at gå i terapi hos mig. Dog er der klienter, der har fået bevilling til at gå i psykoterapi via deres sagsbehandler. Jeg har arbejdet som psykoterapeut siden 1986 og er medlem af Psykoterapeut Foreningen.

Denne hjemmeside er leveret af www.kantsoe.net