Individuel supervision
Individuel supervision adskiller sig fra gruppesupervision ved, at den enkelte leder eller ansatte får supervision alene. Der er ingen kolleger, og derfor intet reflekterende team. Der er udelukkende super- visor og supervisand i rummet – så supervisanden får udelukkende den støtte, feedback, konfrontation og faglighed, som supervisor giver fra sig. Individuel supervision kan anbefales i forskellige situationer: Når man, som jeg selv, arbejder meget alene som konsulent eller underviser og som terapeut. Her kan det engang imellem være godt at få individuel supervision, hvis der opstår situationer, som er svære eller bøvlede i hverdagen, og der ikke er tid eller mulighed for at få samlet en gruppe. Når man som leder i en institution eller organisation ikke har lyst til at deltage i gruppesupervision sammen med andre ledere. Eller hvis man som ansat har problemer med en kollega i medarbejdergruppen, og gerne vil ”klædes på” til at tage konflikten op. Individuel supervision gives også til f.eks. praktikanter og nyansatte, og til med- arbejdere med særlige vanskeligheder, som er af sådan en karakter, at det er en dårlig ide at bruge gruppesupervisionen til støtte og hjælp. I mange kommuner gives den individuelle supervision ofte af en kollega eller af en pædagogisk konsulent eller en psykolog, som er ansat i forvaltningen. Andre kom- muner, institutioner og organisationer henter supervision udefra – også når supervisionen er individuel.

Jeg giver individuel supervision. Som oftest til ledere, konsulent- kolleger eller til ansatte med særlige behov. Det hænder også forholdsvis ofte, at jeg giver individuel supervision i forbindelse med et kursus eller et projekt, hvor der dukker temaer op, som enkelt- deltagere gerne vil se nærmere på under 4 øjne. Alle er velkomne til at henvende sig om individuel supervision.
De problemstillinger og temaer, som jeg har mødt hos super- visander i individuel supervision kan dels ligne dem, jeg har nævnt under ledersupervision og gruppesupervision. Dels dukker der temaer op, som konsulentkolleger, psykoterapeuter, undervisere og ansatte med særlige problemstillinger har brug for at få set nærmere på:
![]() |
Jeg har haft et kursus, hvor en af de ansatte pludselig angreb lederen meget voldsomt rent verbalt. Det var virkelig ubehageligt. | ||
![]() |
Jeg har lige sagt ja til en opgave, men kan mærke, at der er noget galt. Jeg har mest lyst til at aflyse. | ||
![]() |
Jeg har lige haft et kursus, hvor der var en kursist, som hele tiden var belærende og meget irriterende. | ||
![]() |
Jeg har et projekt i gang, hvor der er modstand i gruppen mod at deltage. | ||
![]() |
Jeg har en medarbejdergruppe, som ikke vil ledes af mig – eller ledes i det hele taget. | ||
![]() |
Jeg har et kursusforløb, hvor lederen er meget fjendtlig overfor de ansatte. | ||
![]() |
Jeg har en medarbejder, som jeg tror drikker i arbejdstiden, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle det. | ||
![]() |
Jeg kan ikke fordrage min leder – hun er efter mig hele tiden |
Jeg giver individuel supervision i mit lokale i Glumsø – og også gerne ude på arbejdspladserne.
Email: Undervisning@jyttehammer.dk

