Fagfortælleværksted – en anderledes metode

For nogle år siden var jeg på kursus hos Leif Zacho. Han er lærer, kunstterapeut og fortæller – og underviser bl.a. i livsfortælleværksted og fagfortælleværksted. Vores kursus var fagfortælleværkstedet som supervisionsmetode, og det er en spændende og anderledes måde at give og få supervision på.

Hvor supervisionen på ”gammeldags maner” foregår ved, at supervisor bl.a. spørger ind til en problem -stilling, indtil den er blevet belyst, og i processen arbejder med, at supervisanden får hjælp til selv at få øje på, hvad det er der foregår – evt. hjulpet af det reflekterende team – er fagfortælleværkstedet helt anderledes.

I fagfortælleværkstedet er man en gruppe på 5 – 7 personer samt en leder. Den, der skal have super -vision, sætter sig på en fortællestol – og der er ingen, der spørger om noget som helst. Fortælleren giver sin fortælling til sine kolleger eller medkursister. Når fortælleren er færdig, har resten af gruppen lov til at stille forståelsesspørgsmål – men ikke lov til at gå ind i fortællingen. Derpå giver gruppens medlemmer nogle bud på en overskrift eller titlen på en ny fortælling ud fra de impulser, fortællerens historie har sat i gang. Når denne proces er til ende, vælger fortælleren, hvilke overskrifter hun har lyst til at få belyst. Gruppens medlemmer får derpå mulighed for at melde sig til at fremstille overskriften ved at fortælle – lave psykodrama – eller illustrere overskriften på en anden personlig måde. Der er ingen begrænsninger på, hvordan overskriften kan fremstilles. Efter en kort pause, hvor de gruppemedlemmer, der har meldt sig, får tid til at tænke over, hvordan de vil fremstille overskriften – sætter fortælleren sig på en lyttestol – og det gruppemedlem, der skal fremføre sin fortælling eller illustration, sætter sig i fortællestolen.

I en rum tid skiftes gruppens medlemmer nu til at fremstille deres bud på, hvad problemstillingen handler om. Fremstillingerne kan være mangeartede og spændende. Og kreativiteten er høj. Der er ikke kommentarer eller diskussion undervejs. Når gruppemedlemmerne er færdige med deres fremstilling, får fortælleren mulighed for at give feedback.

Det interessante ved denne metode er, at vi kommer ind i et ganske andet rum, end den almindelige supervision sætter os i. Vores sædvanlige intellektuelle og intuitive måde at undersøge en problem -stilling på, sammen med en supervisand, bliver erstattet af fortællinger, hvor det enkelte gruppe -medlem billedlig talt illustrerer problemstillingen – som en gestalt – som et væsen – som et eventyr – som et lille drama. Denne metode sætter intuitionen foran det intellektuelle – kreativiteten før den kloge drøftelse.

Fagfortælleværkstedet kan bruges i arbejdsgrupper – men kan også bruges på tværfaglige kurser – eller på kurser, hvor mennesker fra forskellige arbejdspladser mødes. Gruppen må ikke være større end 5 – 8 medlemmer – og forløbet må gerne starte som et sammenhængende forløb på 2 dage – efterfulgt af enkeltdage.

Jeg kan tilbyde fagfortælleværksted i mit lokale i Glumsø. Grupper kan sammensættes fra en enkelt arbejdsplads, eller på tværs af arbejdspladser. Kursisterne sørger selv for at finde de 5 – 8 gruppemedlemmer.

Denne hjemmeside er leveret af www.kantsoe.net